Leikvøllurin hjá TB hevur altíð verið útí á Sevmýri, men hava umstøðurnar har ikki altíð verið eins góðar og í dag. Skrivað varð soleiðis í minningarritinum hjá T.B., tá T.B. fylti 50 ár í 1942.
“Tann fyrsti leikvøllurin var úti á Sevmýri á sama stað sum tann núverandi, men hann lá oman og niðan sum hann var skaptur av nátúrunnar hond; hann var ikki vælegnaður til at spæla á. Táið ikki varð farið út á Sevmýri, varð spælt inni á Sandinum og ofta í teirri fyrstu tíðini í Skúlagarðinum ella á Typpisheygnum. Í 1911 varð tann gamli leikvøllurin nakað umvælaður, men fyrst í 1925 fekk T.B. ein tíðarhóskandi leikvøll, sum nú í hesum døgum (í 1942) fær stórar neðturviligar påbøtur. Spell má sigast at vera, at leikvøllurin ikki longur er vallaður.” (undirskrivað “R”)
Í sama minningarriti skrivar Richard B. Thomsen soleiðis:
“Selve plænen laa den Gang paa tværs af den nuværende og midt igennem den løb Landevejen med Grøfter o.s.v. Den benyttedes som den var, skabt af Naturens Haand, knudret og hullet, nærmest spids i den nordlige Ende og af en Længde, der ikke svarede til den nuværende Plænes Bredde.
Den Gang hørte Fodboldplænens Areal ikke med til Indmarken og det var ikke sjældent et Spørgsmaal om, hvem der skulde holde den “besat”, Spillerne eller de i Haugen græssende Køer plus Tyren, der havde en Slags Forkærlighed for at stille sig op midt foran “Sevmýris Porten”, eller rodede Plænen op med deres Hove, – ikke at forglemme alle deres Efterladenskaber, der til Tider var saa tætte som “Lundar í urð”. Om det fra Dyrenes Side havde været beregnet Ondskabsfuldhed, kunne det til Tider ikke have været “gjort” bedre.”
